|
Når vi ligger og sover, så drømmer vi sødt.
Det er det, vi har lært af vor mor.
For hun krammed’ så varmt og så dejligt og blødt,
men nu er vi jo blevet ret stor.
Nu er der ingen, der krammer mig,
når jeg har lagt mig ned.
Nu skal jeg gøre mig hård og sej.
Det er min hjernes besked.
Men jeg har håb om en anden vej,
hvor vi hjælpes ad,
hvor der er no’n, der vil kramme mig,
så bli’r jeg lyk’lig og glad.
Lah – La, la, la, la – La, la, la, la, - Lah.
Lah – La, la, la, la – La, la, la, la, - Lah.
|
