|
(1) Er begyndt at tænke på mit liv.
Hvad mon det skal ende med at bliv´.
Skal jeg bare fortsæt’ eller ej?
Eller skal jeg gå min egen vej?
Det’ et valg, jeg ik’ så godt kan li’.
Føler eg’ntlig ikke jeg er fri.
Det’ som om jeg ikke er mig selv,
som om viljen den er slå’t ihjel.
(2) Andre har bestemt, hvad jeg skal gør.
Bryde ud – er det mon no’t, jeg tør?
Lave noget andet – men så hvad?
Noget som der virk’lig gør mig glad?
Tænker på alt det, som der er sket.
Var der no’t, jeg aldrig helt fik set?
Var der håb og drømme, der forsvandt?
Var der no’t, jeg aldrig sådan fandt?
(3) Altid skal jeg bare følge med.
Altid skal vi vid’re og af sted.
Aldrig blev der spurgt om, hvad jeg vil.
Aldrig om, hvad jeg syn’s, der skal til.
Det’ på tid’, jeg skifter kurs i dag.
Hvad jeg skal, det bli’r min egen sag.
Bygge på min vilje og min lyst.
Følge hjertets kalden i mit bryst.
(4) Der’ så meget, som jeg godt vil gi’
til no’n andre, så de ogs’ bli’r fri.
Drømmer om et fællesskab i leg.
Ofte tænke VI og ik’ kun MIG.
For jeg føler mig jo ret social,
ikke statslig eller kommunal,
men naturlig og en smule vild
tændt af kærlighedens varme ild.
(5) Det er fint med kommunikation,
hvis vi altså deler en vision.
Kan så re’lisere det, jeg vil.
Samle de erfar’nger, der skal til.
Ikke bli’ forblændet af no’n ord,
heller ik’ af det, jeg bare tror.
Altid vil jeg mærk’ min egen kraft.
Føle jeg er lev’ne - fuld af saft.
|
