Forside


Praktisk

Vi har en regnskabsfører, men ellers er der ingen ledelse - ingen får løn. Vi er fælles om det hele. Man står op, når man vil. Nogen laver morgenmad, slår på gongongen, når maden er færdig. Der er masser af tid til at hygge sig og slappe af, snakke med andre, gå tur i skoven. Der er madhold, der laver frokost og aftensmad - og vi forsøger at lave det så sundt, som vi kan - og gerne økologisk. Vi har nogle opskrifter til inspiration, men ellers bestemmer madholdene, hvad de vil lave. Så bager vi boller, brød og kage - og der er kaffe, urte te og almindelig te, men også lækker saft af frugt fra frugtplantagen. Til måltiderne snakker vi om, hvad vi har lyst til at lave, og normalt er der noget fælles aktivitet formiddag, eftermiddag og aften. Man deltager i det omfang, man har lyst. Der er gengangere hvert år; men der er også nye, der aldrig har været på sådan en sommerlejr før. Alle er lige velkommen.


Der er nogle af os, der til daglig spiser lidt kød, drikker lidt alkohol og slækker lidt på det økologiske. Men her på lejren tager vi en uge med vegansk økologisk mad uden alkohol og sodavand. Og vi nøjes med røgen fra bålet. Man kan altid gå op i køkkenteltet og lave et lille mellemmåltid til sig selv eller sit barn.


   

Lejrens adresse:
Kyse Overdrevs Vej 37, 4700 Næstved.
Lejr telefon: 4042 7554.

Tag tog til Slagelse eller Næstved, bus 480R til Kyse. Gå 2 km til lejren eller ring og blive hentet i bil. Hvis du kommer i bil, parkerer du på græsmarken.

 

Der er smuk og dejlig cykeltur fra Næstved til lejren

 

           

Man må gerne medbringe eget telt; men vi har sovetelte med 2 sovekabiner, hvor man kan få en kabine eller hele teltet i forhold til, hvor mange man er. Hvis man ikke har selv, kan man leje luftmadras, sovepose, lagenpose eller lignende efter behov for 100 kr. pr. uge.

 

På lejren er der lokums telte, vasketelt og varmt brusebad.
Vi har en del skiftetøj og gummistøvler til børn og voksne.
Vi har også nogle tæpper, håndklæder, lommelygter mm.
Man kan oplade sin mobil telefon, når generatoren er tændt. Mobilen bør sættes på lydløs.
Der skal være ro i lejren senest kl. 23.
Alle arbejder frivilligt - og alle hjælper med det praktiske arbejde.
Hvis man er eneforsørger og har mere end 2 af sine egne børn med på lejren, betaler man kun for 2 børn.
Hvis man er på lejr i mere end 3 uger, betaler man kun for 3 uger.
Deltagere, der yder en ekstra indsats som regnskabsfører, igangsætter eller andet, kan få rabat eller friplads.


Kæledyr må
ikke medbringes

Der er nogle mennesker, der altid svarer, når nogle siger noget, selvom der måske er 6 personer til stede. Sådanne mennesker snakker altså 80 % af tiden - og kvæler andres lyst til at snakke. Her anser vi det godt, hvis andre bremser sådanne mennesker. Hvis men er 6 i en gruppe, snakker man kun en sjettedel af tiden - sådan cirka. Der er nogle mennesker, der altid snakker om noget, de har oplevet et andet sted eller tidligere. Det opleves af de fleste som støj forurening, hvor man bliver irriteret. Her anser vi det også for godt, hvis man bremser sådan en snak - i stedet for at blive hård og gemme på sin irritation og vrede.


I vores samfund er der nogle bestemte normer, hvor man skal være et civiliseret mennesker, der tilsidesætter sine egne egoistiske behov og lærer at indordne sig. Det har medført en individualisme med psykosociale problemer. Det har splittet fællesskabet. Og det har gjort os til stive kroppe, der styres af vores hjerne, som igen styres af en altomfattende bevidsthedsindustri. Vi har ingen ambitioner om, at det kan eller skal ændres på en uges sommerlejr. Men nogle af os tager den frihed, at vi her på lejren ikke behøver at være "normale", men godt må opføre os naturligt og oprindeligt. Det indebærer, at man snakker åbent og ærligt ud fra en kropslig funderet bevidsthed, hvor man frit kan udtrykke sig og ikke behøver at forklare sig. Vi mener nemlig, at mennesket grundlæggende er kærligt og socialt.


Vi har en arrangørgruppe, som du kan blive medlem af, hvis du vil. Vi holder normalt et par møder om året, hvor vi evaluerer sommerlejren og planlægger næste års lejre.