Forside


Ny bevidsthed
24-31. juli 2021

Hvis vi vil ændre verden - starter det med at ændre vores bevidsthed

 

Jeg har studeret sociale videnskaber og deltaget i alle græsrodsbevægelser i 70'erne. Jeg har deltaget i al slags terapi (både som klient og terapeut) og har i 90'erne lavet kurser i tantra og forvandling af underbevidstheden. Jeg har i de seneste 20 år studeret andre kultures bevidstheder. Men jeg har især studeret de grupper i USA og Europa, som har arbejdet med at forvandle deres bevidsthed, så de internt fungerer mere kollektivt - og samfundsmæssigt bedre påvirker andre mennesker til at skabe forandringer. På Gro Sommerlejrs uge om ny bevidsthed vil jeg holde nogle foredrag om bevidsthed. Og jeg vil instruere i 4 forskellige slags måder at snakke på: Encountergruppe (1960'erne), Cirkel/indianersnak (1980'erne). Forum/Berlin (2000'erne), Ny bevidsthed/USA (2010'erne). Man kan deltage meget aktivt i snakkene. Men man kan også nøjes med at lytte.

Tommy har i 19 år undervist på daghøjskoler og i 12 år lavet terapikurser.

Vi afprøver forskellige slags gruppesnak

1) Vi starter med cirkelsnak. Det er blevet til mange forskellige former. I dag bruges det ofte sådan, at alle i cirklen på skift fortæller noget - men dog sådan, at man ikke behøver at sige noget. Det er altså blevet til en slags præsentation - eller til en runde, hvor man fortælle, hvordan man har det lige nu. Men vi gør det på den oprindelige indianermåde. Det handler om, at der er én eller flere i gruppen, som brænder inde med nogle tanker, følelser eller vilje, og som har brug for at fortælle det til de andre. Man sidder i en cirkel. Og én er i centrum af snakken. Han eller hun fortæller - og tager sig god tid. Man må gerne holde pauser og mærke efter eller tænke sig om; og så må andre ikke tage ordet. Andre må godt komme med følelsesudbrud. Man kan for eksempel sige "jaaa" - eller "puhaaa" eller "ahaaa" eller "åhhh" - men ikke så meget, at det afbryder centrumspersonens tale. Når han eller hun er færdig med at snakke, holder vedkommende en tænkepause for at mærke efter, om man har sagt alt det, man ville. Og så kan det være, at man lige vil tilføje noget. Hvis man er færdig, siger man: "Jeg er fædig". Og så er der mulighed for, at en anden også kan fortælle.

I de senere år er der kommet en variation, hvor man i stedet for at komme med følelsesudbrud anvender særlige håndtegn. Det mest brugte er at vifte med hænderne, hvorved man signalerer, at man er enig med det, der bliver sagt - og at man altså ikke behøver selv at tage ordet og sige det samme. Hos os vælger man selv, om man vil bruge håndtegn eller komme med et følelsesudbrud.

Man forestiller sig altså, at når man har fortalt om sine tanker, vil det åbne op for, at nye tanker kan komme til - og dermed ændre bevidstheden.

2) Så afprøver vi Forum. Det startede i sin tid i den tyske gruppe AAO, hvor man lavede politiske gadeaktioner. Dengang hed det Selbstdarstellung eller oversat selvfremstilling. Alle sad i en cirkel og én gik ind i midten, kom i ekstace og udlevede alle sine indstængte og fortrængte følelser - for på den måde at slippe dem. Og så skulle man efterfølgende hjælpes til at skabe et JEG, der var sammenhængende. Der var kun få, der magtede det. Og man har ændret metoden, så det nu hedder Forum. Man sidder i en cirkel. Og én går ind i midten. Vedkommende kan gå rundt, stå stille, lægge sig ned mm. Og han eller hun kan lade som om, at vedkommende er helt alene og bare snakker løst. Eller forestille sig, at man snakker til sin afdøde far - eller til hele menneskeheden - eller til sig selv - eller til dem i cirklen. Idéen er, at det skal være ens indestængte følelser, som kommer frem på overfladen. Andre må ikke sige eller gøre noget undervejs. Når centrumspersonen har "afleveret" sine følelser, må andre godt sige noget. Man må ikke komme med gode råd. Men man må gerne kort fortælle, hvis man har haft samme følelser - og hvad de gjorde ved én. Hvis centrumspersonen kan bruge det sagte, kan han eller hun så sige noget mere. Når vedkommen føler sig færdig, sætter man sig ned - og så kan en anden komme til.

En variation er, at der er en terapeut, som også rejser sig og indgår i en dialog med centrumspersonen - for at hjælpe ham eller hende med at komme i kontakt med følelserne.

Man forestiller sig altså, at følelsesforløsning åbner op for, at nye tanker og følelser kan komme til - og dermed ændre bevidstheden.

3) Så går vi videre med encounter snakken, som den foregik i 60'erne. Her antager vi, at vi har forvandlet vore tanker og følelser - og altså er parate til samfundsmæssige og politiske handlinger. Problemet er bare, at vi under opvæksten har været udsat for en massiv undertrykkelse og ensretning, så vores bevidsthed har været splittet op i modstridende dele. Nu er vi dog begyndt at få sammenhæng i bevidstheden, men måske er der stadig nogle ubevidste modsætninger og fortrængninger, hvor vi snyder os selv. Derfor sidder vi nu i en gruppe, hvor én ad gangen snakker, Vedkommende fortæller, hvad han eller hun vil med sit liv - og hvordan vedkommende vil bidrage til at ændre den samfundsmæssige virkelighed.

Andre må godt bryde ind og sige noget - men gerne på en blid måde, så centrumspersonen ikke går i stå. Man kan rose, hvis man synes, at centrumspersonen har erkendt noget, som virker konstruktivt og realistisk. Eller man kan kritisere, hvis det virker uoverskueligt eller modsætningsfuldt. Formålet med snakken er primært, at centrumspersonen bliver klar over, hvad han eller hun magter - og sekundært, at vedkommende oplever, hvad de andre i gruppen kan støtte op om og hjælpe med til.

I de senere år er der sket en slags bevidsthedsmæssig opvågning, hvor mange kan indse, at naturen lider, og at vi mennesker er ved at smadre kloden. Først erkender man ét problem. Så ét mere. Så ser man en sammenhæng. Og så flere sammenhænge. Situationen ligner den, der var i 60'erne. Man kan se, at der er forskellige problemer, og at udviklingen går i den forkerte retning. Og man øjner måske at se muligheden for at gøre noget på et eller flere områder. Men er det nogle konstruktive tanker, som man har? - nogle, som kan forandre virkeligheden? Eller er det bare noget med at afreagere? Dengang i 60'erne opnåede man at kunne forbinde det individuelle og det fælles. Og i de følgende 10 år fik man faktisk skabt store sociale forandringer.

På lejren vil fokus være på, at en eller flere kan fortælle om og få feedback på sine planer om, hvad vedkommende skal de kommende år.

4) Så går vi videre til den Nye Bevidsthed, som især foregår i USA i revolutionære kredse. Forinden har der været nogle foredrag og gruppeøvelser. Det handler om 8 forskellige kropslige energimønstre og de tilhørende tanker og følelser, som tilsammen giver 8 forskellige sociale evner og kommunikationsmønstre. De er alle sammen medfødte evner. Og man lærer dem at kende ved ikke at opføre sig "normalt", men bare turde være spontan og 100 % ærlig overfor sig selv og andre. Det hjælper dog at få noget viden om det.

Man sidder i en gruppe, og én ad gangen snakker om sine sociale erfaringer. "Hvad sagde jeg?" - "Hvad skede der så?" - Hvad gjorde jeg så?" - "Hvordan reagerede andre?" osv. De andre i gruppen blander sig så i snakken. Formålet er at finde ud af, hvordan man får et fællesskab til at fungere godt - og hvordan man kan kommunikere konstruktivt med andre.





Der bliver en række foredrag om bevidsthed

Hvordan er den europæiske bevidsthed? - den republikanske i USA? - de 4 indiske kasters bevidstheder? - den arabiske bevidsthed? - den kinesiske? Hvordan opstod den kristne kulturs bevidsthed? Hvorfor og hvordan ændrede adelen og kirken bevidsthed i 1400-tallet? - og hvad kom det til at betyde for hele verdens udvikling? Hvorfor spaltedes bevidstheden i 1800-tallet? - og hvordan medførte det splittelse i de revolutionære kredse? Hvordan tænkte socialisterne i 1950'erne, at verden ville udvikle sig? Hvordan ser de fleste indere i dag på verdens udvikling? Hvordan er den revolutionære ungdomsudvikling i Afrika nu? Hvorfor skiftede bevidstheden i 1980'erne - fra at man oplevede JEG'et i hjertet til at opleve det i hjernen? Har maoismen stadig stor indflydelse i Kina - eller er der noget nyt på vej? Er sociokrati en revolutionær eller en reaktionær form for organisering? Hvordan er den "kvindelige" bevidsthed - og har vi brug for den? Er et menneskes ego i modsætning til fællesskabet eller en styrke for fællesskabet? Er anarkisme og marxisme modsætninger? - eller supplerer de hinanden? Hvordan forener vi dyret i os med vore følelser og tanker?

Der kommer sikkert andre emner undervejs - og noget bliver valgt fra. Det kommer an på de spørgmål, der opstår. Man er altid velkommen til at afbryde og komme med spørgsmål, synspunkter, meninger osv. Det bliver forhåbentlig til livlige debatter. Men Tommy vil helt sikkert sørge for, at vi kommer igennem det væsentlige , og at det bliver interessant og lærerigt.



Se/lyt til videoer, hvor Tommy fortæller om Gro sommerlejr og bevidsthed