Morgengrød

		Hvedekerner sættes i blød natten over - og koger om morgenen ½ time. Hvis det er gode kerner, vokser de og smager i retning af rosiner.
		Så kommer man gryn i - og gerne andet. Hvis kernerne ikke er topkvalitet, tilsættes rosiner.
		Der tilsættes også solsikkekerner og æbler - måske også sesamfrø samt en sjat sirup, hvis der ikke er sødme nok. Man kan også komme mandler eller nødder i; men nogle har allergi mod det. Grøden koger videre i 20 minutter - og serveres så med frisk frugt.

Brød

		Man laver en dej af hvedemel og surdej fra køleskabet. Tilsætter for eksempel grahamsmel, rugmel, kerner, solsikkke, sesam, gryn, grønsager og andet. Gerne forskelligt fra gang til gang. Dejen hæver natten over.
		Om morgenen smører man nogle forme med rapsolie.
		Så kommer man dejen i formene og lidt dej i en plastikboks og sætter i køleskabet til senere brug.
		Så er brødet bagt. Hvis der kun er fint hvedemel i, bages det i 20 minutter ved 220 grader. Hvis der er meget andet i, bages det i 1½ time ved 180 grader.
		Man kan også lave boller. Og der er gær i køleskabet, så man kan få en let dej til at hæve i løbet af ½ time.
		Der skal altid være lidt brød til et mellemmåltid.

Syltetøj

		Vi plukker en masse frugt - og af noget af det laver vi syltetøj. Bærrene koger i lang tid.
		Med en kartoffelmoser maser vi bærrene. Hvis massen til sidst er for fugtig, hælder vi noget fra til saft. Ellers tilsætter vi det bedste sukker, vi kan skaffe - eventuelt sirup. Og så jævner vi det lidt. Vi rører noget mel (eventuelt majsmel) op i en kop med kold vand. Og det tilsættes gryden under omrøring, mens det koger.

Saft

Vi laver også saft. For eksempel plukker vi ribs og kirsebær - og koger det længe - hvorefter vi sier saften fra. Den blander vi måske med æblemost, der har stået i køl fra sidste år. Saften skal blandes med vand - ellers bliver den for stærk.

Kage af rester

Her er et eksempel på, at vi har blandet resten af morgengrøden med frugt resterne fra at lave saft. Det blev en meget lækker kage.

Vegansk kage

		Vi befinder os på en økologisk frugtplantage, så det er oplagt at bruge frisk frugt i kager. Men der er også æbler på køl fra sidste år. De er ikke så flotte på overfladen, men smagen er i top.
		Til 20 personer: 600 g frugt, 700 g hvedemel, 500 g sukker, 4 tsk. bagepulver, ½ liter æblemost, 1 dl rapsolie. Bages i smurt form ved 200 grader i 35 minutter.

Postejer

		Kikærter sættes i blød et døgns tid - og så koges de bløde. Vi koger også forskellige slags bønner til postejer.
		Så bruger vi en råkostmaskine eller en kødhakker til at findele kikærterne (eller bønnerne) Der tilsættes olie, indtil det får en passende konsistens som postej.
		Så kommer det spændende. Der skal tilsættes en masse, som giver smag, kraft og sundhed. Det kan være løg som på fotoet. Men også hvidløg, findelt grønsager og urter osv. Af hensyn til børnene skal det ikke være for stærkt. Så gerne findelt gulerødder, rødbeder, squash mm. Der skal helst være mindst 2 slags postejer hver dag.

Veganske bøffer

		En bøf består af snittede grøntsager og en masse af ris, postej, linser eller lignende. For at binde det sammen bruges kartoffelmos. Hver dag koger vi nogle kartofler. Vandet fra kartoflerne bruges også til bøfferne. Som bindemiddel kan man også bruge hørfrø. 40 gram hørfrø og 3 dl vand, koges i 5 minutter, hvorefter frøene sies fra.
		Bøfferne brunes på hver side i noget rapsolie.
		Hver portion kommer i ovnen.
		Til sidst bages alle bøfferne. Der skal være 2-4 bøffer til hver person.

Rå grøntsager

		Især børn elsker rå grønsager. Og de skal ikke blandes. En vegebøf på tallerkenen. Noget gulerod på tallerkenen. Noget rødbede på tallerkenen. Det er sund mad, som børn kan lide.
		Nogle vil godt have ekstra mange rå grøntsager, og de kan så lave sig selv en skål hermed. Især kræftpatienter skal have 80 % basisk kost = mange rå grøntsager. Så vokser kræften ikke.

Kartofler

Vi laver kogte kartofler, stegte kartofler, bagte kartofler og pommes frites, hvor kartoflerne er skåret i strimler og bagt i olie med salt.

Løg

		I vores grøntsagshave er der masser af såkaldt forårsløg, der består af et lille løg med en meget stor top. Det smager rigtig godt.
		Løgene skal svitses på panden, så den skarpe smag forsvinder. Så kan børnene også godt lide det. Det kan blandes i alle retter - og giver en lækker sødme.

Melder

		Melder har mange navne. Det er en ukrudtsplante, som i gamle dage blev dyrket som en meget lækker grøntsag. Den smager som en mellemting mellem salat, spinat og kål. Den vokser overalt, hvor jorden lægges bar. Både blade og stængel bruges. Man skal tage de unge planter eller toppen af planten. Længere nede på planten bliver stænglen træagtig.
		Så findeler man det.
		Og det svitses på panden - gerne sammen med løg. Det kan spises alene eller komme i alle retter.