Tilbage



Vegansk, økologisk lækker mad og drikke.

Til daglig er der nogle af os, der spiser kød, fisk, æg og drikker mælk. Men på lejren spiser vi vegansk. Vi undgår også nødder, mandler og fint mel samt andet, som allergikere ikke kan tåle. Vi drikker heller ikke alkohol og sodavand, men laver lækker saft af frugterne fra plantagen.

     

Man skiftes til at være på madhold. Nogle uger er der en mad-igangsætter, men ellers er det madholdene, der bestemmer, hvad vi skal have, og hvordan det skal laves.

     

     

I køkken teltet er der en mappe med forslag til retter. Det er Vicki Gylling, der har lavet dem. Man kan se opskrifterne på hendes hjemmeside: Kartoffel/porresuppe med foccacia
One pot pasta
Risotto
Kartoffel/aubergine gryde
Chili sin carne

     

     

Vi har 2 veludrustede køkkentelte. 2 store ovne.
10 gasblus. Store og små gryder og pander. Masser af skåle, fade og redsklaber. Plastikbeholdere med al slags tørkost. Lille køleskab i køkkenteltet. Store kølerum på gården.

     

     

Vi plukker frugt i plantagen og laver både saft og syltetøj. I grønsagshaven graver vi kartofler op og plukker løg, ærter, spinat mm.

     

     

Vi har mange "forårsløg", som vi svitser på panden eller kommer i forskellige retter. Vi har en stor ovn, hvor vi sagtens kan lave mad til mange mennesker. Når vi laver vege-bøffer, steger vi dem først lidt - og så bager de færdig i ovnen.

     

     

Vi bager brød og boller. Og vi laver humus af kikærter. Hvis man er lidt sulten og ikke kan vente, kan man altid gå i køkkenet og smørre sig en mad.

     

Morgenmad består af grød, hvor hvedekerner er sat i blød om aftenen. Om morgenen skal de koge ½ time. Herefter tilsættes havregryn og eventuelt andet korn, sesamfrø, spidskommen, tørret frugt, solsikkekerner og lignende. Og det koges i mindst 20 minutter. Frist frugt kommes i undervejs. Der er også te, urte te og kaffe samt nybagte boller (hvis nogen altså har bagt).

Frokost og aftensmad består af varme retter samt noget frisk ”salat”: tomater, agurker, løgtoppe, melder, spinat, salat, små stykker af grønsager – eventuelt tilsat frisk eller tørret frugt, lidt æblemost og lidt olie.

Maden må ikke give syre i blodet. Derfor skal der være mindst 50 % grøntsager i maden. Der skal gerne være balance mellem rodfrugter (gulerødder, rødbeder, pastinak, jordskokker, kartofler, persillerod) og stængler/blade/frugt (spinat, bladselleri, ærter, bønner, løg, kål).

Hvis man koger ris, kan man komme en portion hvedekerne i risene – så kan børnene godt lide det.

Sovs kan laves af snittede løg, der steges/brunes, men ikke brændes. Det foregår i en tykbundet gryde, hvor man rører rundt, så løgene ikke bliver sorte. Når løgene er svitsede efter 20-30 minutter, hælder man kartoffelvand i. Man kan godt jævne med en anelse majsmel – men det behøver man ikke.

Når man skal dossere hvor meget mad der skal laves, skal man til frokost og aftensmad regne med, at en person spiser 250-350 gram fødevarer. Det kan være 100 gram kogte/stegte/bagte kartofler/ris eller lignende, 100 gram kogte/stegte/bagte grønsager samt 100 gram salat.

Fra naturens side er der både noget sødme og noget salt i al mad. Men desværre ikke i den mad, som man kan købe i dag. Derfor er det i orden at tilsætte noget. Man kan for eksempel tilsætte nogle små stykker æble - og en anelse salt. Både sukker og salt har det ligesom narkotikum. Man bliver afhængig og skal hele tiden have mere og mere. Vi kommer derfor kun en anelse i under madlavningen. Til gengæld koger, steger og bager vi skånsomt, at grønsagernes egne smagsstoffer bevares. Hvis nogen vil have mere salt og peber, er der salt- og peberbøsser på bordene.

Vi laver også sund slik. Det består af tørret frugt, sesam, havregryn, olie mm. Og vi laver sund kage bestående af groft mel, olie, frugt og sukker/sirup. Når vi bager boller og brød, bruger vi normalt surdej. Så står dejen natten over og hæver - og så bager vi om morgenen. Vi køber også gær, når vi skal lave hurtigt brød eller dej til snobrød.


Her vaskes kartofler.

     

Børnene kan sagtens deltage i madlavningen. De elsker at grave kartofler op, høste og plukke urter og grøntsager, vaske kartofler (ses her til venstre), være med i hele processen, smage lidt undervejs - og også være med til at bestemme, hvad og hvordan det skal laves.